skip to Main Content

Kan man blive militær pilot med Scheurmanns syndrom?

Q: Kan man blive militær pilot med Scheurmanns syndrom?

A: Det korte svar er, at jeg tror ikke du skal gøre dig alt for store forhåbninger om at kunne blive ansat som pilot i Forsvaret.

Jeg forstår at det måske er hårdt at høre, men det er det mest direkte svar jeg kan give dig.

Forklaringen er, ifølge Flyvelægerne på Skrydstrup (hvor de danske F-16 står stationeret), at man i Danmark udvælger pilotaspiranter til at kunne holde til at flyve alle flytyper man har i systemet.

I følge lægerne kan man når man har Scheurmanns syndrom ikke holde til de kraftige G-påvirkninger der er når man flyver F-16. I et F-16 fly kan man blive udsat for G-kræfter på op til 9G, hvilket svarer til at man vejer 9 gange mere end man normalt gør når man går rundt på jorden.
Du skal forestille dig at den vægt din nakke og ryg bærer pludselig er 9 gange tungere end lige nu – og det skal du kunne holde til i op til et par minuter ad gangen i hele din karriere. Det er hårdt for kroppen, det kan jeg skrive under på!

MEN, lægen jeg talte med mente ikke det nødvendigvis betyder at du ikke kan blive pilot. Du skal sørge for at få en undersøgelse på Flyvemedicinsk afdeling i Glostrup (eller et tilsvarende sted), hvor man ville kunne afgøre om du ville kunne få en class 1 medical, som man skal have for at flyve.

Du KAN også forsøge en ansøgning til pilot i Forsvaret, i så fald skal du sørge for at have så meget medicinsk dokumentation som du overhovedet kan. Man kan så i særlige tilfælde, som for eksempel at dine “pilot-evner” eller dit lederskabspotenale er helt ekseptionelt og at din lidelse ikke er ekstrem, overveje om du ville kunne starte med den formål at flyve en anden flytype.

Denne løsning er noget lægen nævnte – men for at være helt ærligt, så virkede det på ham som om at man ikke tidligere har gjort noget lignende. Jeg er heller ikke sikker på man overhovedet ville lade dig tage optagelesesprøverne når nu du har den ryglidelse du har. Man ka jo altid forsøge – om ikke andet, så er har du gjort et forsøg og så kan du altid sige til dig selv at “jeg forsøgte sku…!”. Om nogle år er det for sent, og så kan man side der og være ærgelig over at man ikke forsøgte. Det var faktisk det råd jeg fik engang for mange år siden…

Jeg er ked af det lidt nedslående svar – men jeg håber du trods alt kan bruge det til noget.

Check six!
THO
Dansk F16 pilot

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top