skip to Main Content

Hvorfor bliver man “presset” tilbage i sædet under take-off?

Q: De gange jeg har været ude og flyve føltes det som om man blev “presset” tilbage i sædet under take-off. Jeg synes lidt det føles som at køre i rutsjebane. Er det fordi man bliver G-påvirket, fordi man har så meget fart på eller noget helt tredje?

A: Tak for din mail med dit spørgsmål vedrørende trykket i sædet, når man starter i en flyver.

Du har faktisk selv mere eller mindre svaret på spørgsmålet, for ja, det er en lille G påvirkning du bliver udsat for grundet accelerationen i flyveren, fra når den holder helt stille og op til den fart den skal have, før den kan lette.

Flyet flyver først, når det har en vis hastighed, da opdriften bliver genereret ved, at der strømmer luft hen over vingerne hurtigere end under vingerne. Derfor skal der accelereres ret hurtigt, da man jo ikke kan have 10 km lange startbaner. Det er også derfor, at du i starten vil mærke det mest voldsomt, da flyveren accelererer forholdsvis meget (fra helt stille til over 100 km/t på kort tid) ligesom det vil føles på samme måde, hvis du sætter dig i en sportsvogn eller lignende bil med stor acceleration og trykker speederen i bund.

Det er så absolut intet at være nervøs over og det er helt normalt at det føles sådan. Der kan være forskel fra fly til fly alt efter hvor store og tunge de er, men ens for alle er, at de skal accelerere fra 0 til ca. 250 km/t på en begrænset tid og distance og derfor skal der en masse motorkraft til, som så “skubber” dig og de andre passagerer godt tilbage i sædet.

Håber dette var svar nok på dit spørgsmål og at du ikke er nervøs for at flyve – ellers kan jeg anbefale de individuelle kurser vi tilbyder.

Med venlig hilsen

Simon A. Schmidt

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top