skip to Main Content
Fly Forurening

Hvordan er det at have så stort et ansvar som piloter har? Og kan det medføre psykiske udfordringer?

Følgende tekst er bygget på en af vore piloters egne holdninger.

Ansvarsfølelsen som pilot er for mig ikke noget, jeg tænker ekstra meget over, når jeg sidder i flyvemaskinen. Det er klart, der er en række tanker, jeg har gjort mig, men jeg vil nærmere kalde det forberedelse (pre-flight planning). For mig et jobbet som pilot et helt ordinært job, hvor sikkerheden naturligvis altid skal være i højsædet.

Psykiske stressfaktorer

Jeg har ikke indtryk af, vores psykiske stressfaktor er større end i en række andre erhverv. I hvert fald ikke i forbindelse med netop ansvarsfølelsen overfor det at have kontrollen over et fly. Det der måske i højere grad udgør risici for stress er det pres der påhviler piloten, når han/ hun skal gå fra flyveskolens trygge miljø og så ud på arbejdsmarkedet. Kampen er hård om de få jobs der er og der kan være et pres både fra en selv, ens venner og familie og ikke mindst fra banken (afdrag på lånet).  Det er mit indtryk at mange danske piloter må udenlands for at finde et job og det at finde sig til rette i et andet land eller måske pendle frem og tilbage kan være en stressfaktor. Vi arbejder ofte på skæve tider af døgnet, nogle på tværs af tidszoner og ofte er man som pilot ikke særligt meget hjemme. Alt dette kan være en stressfaktor, men det kan selvfølgelig også gøre sig gældende i andre brancher.

Det største “argument” jeg kan give dig for, hvorfor ansvaret som pilot ikke påvirker mig i særlig høj grad (altså stresser mig eller påvirker mig psykisk) er, at jeg har tillid til mine egne evner, mine kollegaers evner og flyets mekanik. Vi gennemgår intens træning i alle mulige og umulige scenarier, og vi får kun lov til at fortsætte med at flyve, hvis vi lever op til myndigheder og autoriteters krav. I det hele taget oplever jeg, at alle dem jeg arbejder med i luften og på jorden er super professionelle.

Har du pilotdrømme hjælper vi gerne

Et godt sted at starte vil være at læse vores e-bog. Den er skrevet til kommende piloter af erfarne piloter. Den kommer godt rundt om det hele.

Du er også velkommen til at skrive til os på contact@askapilot.net eller ringer til os på +45 5352 7700 hvis du har bruge for en til en coaching. Vi tilbyder gerne 15 minutters gratis rådgivning over telefon, så du kan prøve om det fungerer for dig.

Mvh

Spørg Piloten/ Ask A Pilot

Følg os gerne på youtube

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top