skip to Main Content
Hvor Mange Kvindelige Piloter Bliver Der Uddannet årligt I Danmark?

Hvor mange kvindelige piloter bliver der uddannet årligt i Danmark?

Q: Hvor mange kvindelige piloter bliver der uddannet årligt i Danmark?

A: Der foreligger mig bekendt ikke officielle tal for antallet af kvindelige piloter, der uddannes årligt i Danmark. Derfor er det bedste jeg kan tilbyde et kvalificeret gæt. Historisk set har pilotjobbet været meget mandsdomineret og det er det fortsat. Dog ser vi en trend hvor flere og flere kvinder vælger at blive pilot. Det er, i mine øjne, en rigtig dejlig udvikling, da der naturligvis ikke er nogen grund til at kvinder ikke kan være pilot. Kvinder har tilmed måske en lille fordel efter endt uddannelse, da de er i lidt højere kurs end mændene. Dette da mange selskaber gerne vil have en vis procentdel af kvinder.

Det er stadig således, at det er relativt sjældent med en kvindelig pilot, jeg vil tro at det i de fleste selskaber drejer sig om under 5% af piloterne er kvinder. Som sagt ser vi, efter min mening, en trend at flere kvinder vælger uddannelsen og det er mit bud at der er en kvinde på stort set hvert andet pilothold i DK. Et hold er typisk på ca 10 – så det vil sige tallet er 1 ud af 20 eller 5%. Jeg vil tro det svinger en del, men et bud vil være at der fra Billund Air Center (BAC), Copenhagen Air Taxi (CAT), Center Air Pilot Academy (CAPA) og GreyBird Pilot Academy (GB) tilsammen årligt uddanner omkring 100 piloter. Hvis mit bud holder stik, vil det sige at der bliver uddannet ca 5 kvindelige piloter årligt. Det lyder ikke af mange og jeg vil mene, at der er plads til mange flere kvindelige piloter. Dog gælder det, uanset køn, at man bør undersøge om ens forventninger til branchen er realistiske. Dette er noget vi gennem www.propilots.dk gerne hjælper med.

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Søren

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top