skip to Main Content

Fly kan være nok så stærk bygget men alligevel får en lille ting det hele til at gå galt. Hvad har I at sige til det?

Q: Nu kommer jeg op med et lille kritisk emne/spørgsmål… Der bliver snakket om det er så sikker så sikkert at flyve, og det endda er mere sikkert end at kører bil. Men jeg synes når man hører om et fly styrt så var det bare en lille ting der fik det til at gå helt galt, så jeg mener at et fly kan være nok så stærk bygget men alligevel får en lille ting det hele til at gå galt. Hvad har I at sige til det?

A: Hej Matias,

Tak for at du deler dine tanker med os samt tak for dit spørgsmål.

Lad os lige starte med et par statistikker…

(ref: http://en.wikipedia.org/wiki/Air_safety#Volcanic_ash

Statistics

Deaths per billion passenger-journeys

Deaths per billion passenger-hours

Deaths per billion passenger-kilometres

Bus: 4.3 Bus: 11.1 Air: 0.05
Rail: 20 Rail: 30 Bus: 0.4
Van: 20 Air: 30.8 Rail: 0.6
Car: 40 Water: 50 Van: 1.2
Foot: 40 Van: 60 Water: 2.6
Water: 90 Car: 130 Car: 3.1
Air: 117 Foot: 220 Bicycle: 44.6
Bicycle: 170 Bicycle: 550 Foot: 54.2
Motorcycle: 1640 Motorcycle: 4840 Motorcycle: 108.9

Spørgsmålet er hvor valid statistikken er, men umiddelbart vil jeg give dig ret i at det ser ud til, at flyvning er mere sikkert end at køre bil.

Nu er det ikke altid at omtalen i medierne eller ”folks” frygt, nødvendigvis er proportionel med antallet af dødsfald. I mange år har statistikker hævdet, at der dør 10 gange flere mennesker af at få en kokosnød i hovedet end der dør folk som følge af haj angreb – men hvad er du selv mest bange for og hvad tror du der er størst chance for havner i nyhederne? Der er god grund til at forholde sig kritisk til denne statistik  (ref: http://www.shark.org.au/quotes.html) – men selv hvis det virkelig var sandt, så tror jeg stadigvæk at ”folk” altid vil være mere bange for at blive angrebet af en haj. Jeg tror det er lidt det samme fænomen med flyvning… Næsten uanset hvor sikkert det bliver at flyve, så tror jeg, at et stort antal mennesker bibeholder deres frygt. Flyulykker har det også med at få meget opmærksomhed i medierne. Jeg er ikke ude på at give pressen skylden for folks flyskræk, men du vil sikkert høre om et flystyrt også selvom det sker udenfor Europa – og på den måde er der konstant fokus på flyulykker, hvilket måske er med til at skabe lidt usikkerhed omkring sikkerheden og give et indtryk at det sker ofte.

Hvorfor sker ulykker så?

http://planecrashinfo.com/cause.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Aviation_accidents_and_incidents

I runde tal så findes årsagen til en flyulykke:

60% menneskelige fejl

10% pga vejret

20% pga mekaniske fejl

10% pga sabotage

Ofte er der tale om en kombination af de ovenstående… Hvis man studerer listen over flyulykker, tegner der hurtigt sig et billede af at visse dele af verden synes at være hårdere ramt. Den mest alvorlige flyulykke nogen sinde er dog sket i Europa tilbage i 1977, http://en.wikipedia.org/wiki/Tenerife_airport_disaster

Der gøres meget indenfor branchen for, at finde og forstå årsagen til ulykkerne. Forstår man årsagen kan man (luftfarts myndighederne/ fly selskaberne) gå ind og foretage ændringer i eksisterende praksis/ rutiner. Alt sammen for forsøge at undgå at ulykken sker igen. Da menneskelige fejl stadigvæk udgør langt største delen, er der konstant fokus på uddannelse af personale – både piloter men i høj grad også personale på jorden. De selskaber som af en eller anden grund ikke lever op til de internationale standarder i Europa havner på såkaldte ”sorte lister” og har dermed ikke lov at flyve i Europæisk luftrum http://ec.europa.eu/transport/air-ban/list_en.htm

At være på en ”sort liste” forhindrer dog ikke selskabet i at flyve i deres ”egen del af verden” og desværre forhindrer det derfor heller ikke selskabet i at optræde i fly ulykke statistikker.

Inden for flyvning taler man om ”swiss cheese modellen” http://en.wikipedia.org/wiki/Swiss_cheese_model. Sammenligningen går på at man for at en ulykke skal ske må have et hul igennem hele osten. Tykkelsen af osten, repræsenterer sikkerheds lag og hullet i osten repræsenterer en fejl. Under normale forhold vil en enkelt fejl blive opdaget ved hjælp af det næste sikkerheds lag (”det næste lag i osten”) og ulykken bliver undgået inden den sker. Sker det at der optræder fejl i flere lag (”hullerne i osten går igennem hele tykkelsen af osten”) er det desværre muligt for en ulykke at ske… Der kan gøres meget for at mindske ”hullerne” eller man kan måske forøge ”tykkelsen af osten” ved at indføre nye procedurer/ uddanne personale/ udvikle ny teknologi etc. og på den måde bevæger man sig hele tiden imod en højere sikkerhed.

På samme måde forholder det sig med konstruktionen af fly. Igennem mange år har man lært af de fejl, der er blevet begået. Moderne fly har således et omfattende backup design. Et godt eksempel er det elektriske system i en B777 http://www.smartcockpit.com/data/pdfs/plane/boeing/B777/systems/B777-Electrical.pdf

Det bliver nok lidt for teknisk for de fleste – men princippet er, at man ofte har et A og et B system samt et standby System. På nogen flytyper har man endda også et backup for standby systemet. Kun et system er nødvendigt for at operere, så en ”enkelt” fejl vil langt fra skabe et problem. Sådan forholder det sig med alle kritiske systemer ombord på flyet, brændstof systemet, brandslukning, motorer, bremser, hydraulik osv…

Hvad jeg desværre må erkende er, at uanset hvor store anstrengelser branchen gør for at bygge ”sikre” fly og komme op med nye procedurer, så vil der nok altid være en risiko for en ulykke – så længe der et eller andet sted i ”kæden” befinder sig et menneske.

I stedet for at gå rundt med en frygt for at flyve – så er der rent faktisk en række ting du selv kan gøre for at få et bedre og mere afslappet forhold til at flyve. I første omgang vil jeg henvise til de indlæg, der er tilgængelige på vores hjemmeside. Hvis du efter at have læst dem igennem stadig føler, at du har brug for mere, så er du meget velkommen til at skrive for at få yderligere hjælp og vejledning.

På vegne af spørg piloten,

Søren

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top