skip to Main Content
Er Pilotuddannelsen Svær At Gennemføre?

Er pilotuddannelsen svær at gennemføre?

Q: Er pilotuddannelsen svær at gennemføre? 

A: Det svinger nok en del, hvor svært at pilotaspiranter vurderer uddannelsen. En der skal have en masse ekstra timer og dumper et par teorifag eller praktiske flyveprøver, vil nok mene at uddannelsen er hård. Omvendt kan du sikkert finde en del som mere eller mindre er strøget lige igennem på nomineret tid uden at dumpe noget, som vil mene at det ikke var det store problem.

Pilotuddannelsen adskiller sig fra mange andre uddannelser ved at den, på nær to skoler i skandinavien, er selvfinansieret. Vi taler ikke bare om 50- 100.000 dkk, men typisk omkring 700.000 DKK man skal op med for at få den kommercielle grunduddannelse. Det sker dog ofte, at der løber yderligere udgifter på uddannelseskontoen. Mange ender med at finansiere såkaldte “typeratings” som er en tillægsuddannelse på en specifik flytype. En typerating koster typisk omkring 150- 200.000 DKK. Når man dertil ligger omkostninger til at etablere sig i udlandet (i forbindelse sit første job) samt udgifter mens man er under linetraining/ opflyvning, så ender den totale regning tit på over 1.000.000 DKK. Alene dette pres, altså at stå med en så høj uddannelsesgæld, gør at mange nok føler at det er en temmelig hård branche. Det første pilotjob er sjældent særlig godt betalt og de fleste skal nok regne med at de første par år, efter endt uddannelse, sker med “røde tal” på bundlinien.

Mødet med branchen står tit i stærk kontrast til den verden man møder på flyveskole. Her er der tit et dejligt miljø og mange går og hygger sig lidt i flyveskolens lille osteklokke. Kombinationen af teori og praktik er noget jeg hører mange er rigtig glade for. Allerede kort efter man starter på uddannelsen har man sin første flyvetime og selvom der selvfølgelig stilles krav til indlæring, så finder de fleste nok den praktiske flyvning (typisk ender man med omkring 200 flyvetimer), som et kapitel man husker med et smil på læberne.

I løbet af uddannelsen skal man igennem en række teori (ATPL) fag. Undervisningsmaterialet er ofte på engelsk og selvom man har et godt niveau i engelsk, kan mødet med teknisk engelsk godt være lidt en udfordring. Der skal læres en del udenad og da hele uddannelsen typisk gennemføres på 22 måneder, så er forløbet ret intensivt. Mange vælger at bo på campus og der er afgjort en række fordele ved dette setup. For de fleste vil et studiejob ved siden af uddannelsen være umuligt, hvilket hænger sammen med at alle ugens 7 dage kan blive brugt til enten teoriundervisning eller flyvning. Det danske vejr (specielt vinter) kan betyde at mange flyveture må aflyses, så når vejret tillader flyvning er det bare om at komme på vingerne. Har man allerede stiftet familie, når man starter på uddannelsen vil ens familie nok føle at de 22 måneder mere eller mindre er en tid hvor du i perioder helt må hellige dig studiet for at kunne følge med. Dette er i virkeligheden nok en meget god øvelse for alle parter (piloten og familien), da tiden efter endt uddannelse også kan være præget af situationer, hvor du som piloten nærmest må kaste hvad du har i hænderne og tage afsted (for at flyve). I det hele taget kan det at skulle leve med en der har valgt at “gå til pilot” en stor mundfuld. Tit står den der lever med piloten med opgaven at skulle holde familiebiksen kørende, mens du flyver rundt et sted i lufthavet måske med kortere eller længere stop væk fra familien. Om du ender med et familievenligt job eller et hvor du har over 180 rejsedage/ ude-overnatninger om året er ofte ikke noget du selv er herre over. Tit er kampen om job så hård og branchen så omskiftelig, at det er svært at spå om hvilke muligheder der er efter endt uddannelse.

Beståelsesprocenten på mange skoler er tæt på 100%. Flyveskolerne afholder adgangsprøver, for at sikre at aspiranten besidder det nødvendige faglige niveau, men ellers er det min opfattelse, at det er igennem (selvbetalt) ekstra træning at man sikrer at stort set alle kommer igennem. Når man ser frafald sker det måske på baggrund af opstået sygdom, attitude problemer eller i sjældne tilfælde at aspiranten simpelthen giver op fordi det er for svært eller fordi man fra skolens side må sige “stop” f.eks. på grund af manglende håndelags evner.

Særligt de to statsfinansierede skoler i skandinavien har ry for at stille meget høje krav til deres elever og en skole i UK; CTC er også kendt (pga dens samarbejde med en række airlines) for at være en striks skole.

Jeg håber dette svarede på dit spørgsmål, du skal være velkommen til at skrive igen! Har du pilotdrømme, vil jeg anbefale dig at kigge på www.propilots.dk og at du investerer i vort kompendium “introduktion til luftfartsbranchen”,  det kan købes og downloades på vores hjemmeside www.spoerg-piloten.dk.

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Søren

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top