skip to Main Content

Er der redningsflåder/ både ombord på et fly?

Q: Jeg er med på at der er redningsveste ombord på flyet, men er der også redningsflåder/ både ombord – og hvordan ser de ud?
A: Det korte svar på dit spørgsmål er ja, der er redningsbåde ombord på fly, da dette er et lovkrav. Det er dog forskelligt, hvordan de ser ud/virker fra fly til fly. Jeg vil kort komme ind på de forskellige typer redningsflåder.
I det fly som jeg flyver (business-jet), har vi oppustelige redningsbåde, som er pakket i en kasse og kan tages frem, hvis der skulle blive brug for dem. Disse kunne f.eks. se således ud:
I større fly er det for bøvlet og omkostningsfuldt at bruge disse, så da bruger man ofte i stedet selve den oppustelige rampe, der kommer frem, når man åbner døren i en nødsituation. Disse kan afmonteres flyet og frit flyde i vandet indtil hjælpen ankommer. Det kan ses på nedenstående billede fra nødlandingen i Hudson floden i januar 2009:
Jeg vil helst ikke medvirke til at skabe fly-angst ved at fortælle en masse om nødsituationer, landing på vand osv – og jeg håber jeg med dette relativt korte svar har svaret på spørgsmålet.
Med venlig hilsen og på vegne af Spørg Piloten
Simon

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top