skip to Main Content
Er Der Forskellige Fly-veje, Når Man Flyver I Luften? (Ligesom Når Man Kører Bil)???

Er der forskellige fly-veje, når man flyver i luften? (Ligesom når man kører bil)???

Q: Er der forskellige fly-veje, når man flyver i luften? (Ligesom når man kører bil)???

A: Det har du faktisk helt ret i. Helt tilbage i 1920-1930’erne begyndte man at eksperimentere med navigationsudstyr til flyvning til brug om natten og i dårligt vejr. Det helt basale man lagde ud med var faktisk lysfyr, som man kendte til fra søfarten. Jeg er bekendt med en rute mellem København og Berlin, hvor man faktisk i dag stadig kan se nogle af disse fyr forskellige steder på Sydsjælland, dog uden at vide mere om, hvor de er at finde.

Lidt senere opfandt man forskellige typer radiofyr og dertilhørende pejle-modtagere i flyene, og man var således ikke længere afhængig af at kunne se jorden overhovedet. Flere af disse systemer bruges i større eller mindre grad i dag også. Af praktiske årsager var man nødt til at flyve fra radiofyr til radiofyr, og ikke direkte mellem to lufthavne.

I de seneste år med GPS udbredelse mm., er der dog begyndt at opstå “Open Skies”, hvor man helt fjerner disse luftens motorveje, for at flyve mere direkte imellem punkt A og B, og derved spare både tid, brændstof og miljøet.

Jeg håber, ovenstående kunne være behjælpeligt. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen 🙂

Hvis du ellers har en interesse for flyvning er der mange gode informationer i vores kompendium her – det er også en måde at støtte os på, således at vi kan bevare vores struktur hvor det er gratis at få svar på de spørgsmål man brænder inde med 🙂

https://spoerg-piloten.dk/produkt/before-take-off/

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Søren Jakobsen

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top