skip to Main Content
32 Timer Med “fragthundene” I Mellemøsten

32 timer med “fragthundene” i Mellemøsten

Så blev det fredag igen og dermed tid til del 3 af 4 af Birgittes beretninger… uden yderligere introduktion kommer hermed:

32 timer med “fragthundene” i Mellemøsten
 Af Birgitte Johansen (BEA)

Klokken er 0030, og vi forlader den dejlige, kølige villa i Muharraq, Bahrain, for at køre på arbejde for DHL. Der er mylder i gaderne, da det er den hellige måned, Ramadanen. Ramadanen indebærer bl.a. at muslimer skal faste fra klokken cirka 0400 til solen går ned omkring klokken 1800 – derefter indtager de et let måltid (Iftar) og hygger med familien. Det er en måned (fra nymåne til nymåne), hvor Allah skal tilbedes, og alle jordiske fristelser skal afstås fra.

Det indebærer dog også at Starbucks’ blinkende neonskilte frister mere end normalt – nu, hvor man ikke kan få en god kop kaffe før solen går ned…

0130 modtager vi normalt det sidste papirarbejde fra DHL’s kontor, og kører med bus ud til vores fly, der er i gang med at blive lastet. Første flyvning går til Kuwait, hvor vi skal droppe noget af vores fragt af, og derefter til Tallil i Irak. Når al lasten er ombord er vi klar til afgang – er vi mere end fem minutter forsinkede skal der skrives udredninger, så alle er på duppene for at få os af sted så hurtigt som muligt.

screen-shot-2016-09-22-at-21-29-54 Èn af Kongens B747 SP

Vi taxier fra vores parkering på Formula 1 (ikke Foxtrot i Bahrain, hvor man er meget stolte af Grand Prix banen…) til bane 12L, og venter på at KLM’s 330 og en DHL 727 skal tage af før os. Så bliver der givet grønt lys, og vi sætter kurs mod Kuwait, hvor vi efter planen skal lande en lille time efter.

Her ser vi til at det er de rigtige compartments der bliver tømt, samt at der bliver flyttet rundt på det resterende cargo så CG’et er inden for rammerne. Dangerous Goods bliver placeret i det første compartment tættest på cockpittet, så vi kan slukke en evt. brand ASAP med vores halonslukker.

Departure bliver et kvarter før planlagt tid, hvilket normalt ville være en bonus, men da vi skal flyve til Irak nu bliver vi nødt til at overholde tidsplanen minutiøst (det er dog langt bedre at sidde i en flyvemaskine med aircondition, end at sidde på jorden i varmen, og uden en APU!), da vi ikke må flyve i irakisk luftrum i nattetimerne. Så vi må planlægge at være ved grænsen klokken 0500 eller senere. Vi sætter derfor long-range cruise i stedet for normalt high-speed cruise, og flyver ind i det irakiske luftrum klokken 0502 lokal tid. Alle lys skal slukkes ved indflyvning, og vi indstiller den specielle squawk kode som vi har forhåndsindhentet. Vores flyvemaskine er malet helt hvid, og ikke de ellers normale gule/røde DHL farver, da det skal være svært at se os på himlen; gammeldags stealth…

Vores rute tager os henover Basrah, som ikke syner af meget disse dage. Vi stoppede flyvning hertil for to måneder siden, da en mortér granat faldt 20 meter fra flyveren. DHL vil gerne ha’ os derind igen, men de har haft meget svært ved at overtale nogen piloter. So far har vi alle ”takket” nej.

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-06 Rekogniserings- og raket nedskydningshelikoptere i Tallil, Irak

Vi ankommer overhead Tallil, og bliver clearet til et spiral-descent over basen med start fra 15.000’. Approach configured og med 500’/lbs torque descenter vi med næsten 6000’ i minuttet ned til en tight base RWY 30R, og lander blot tre minutter efter vi startede vores descent.

Tallil er en ikke specielt stor base ca. 310 km fra Baghdad, som siden Operation Desert Storm (1991) har været under amerikansk kontrol. De har en del transport fly, og det er hovedsageligt parts hertil vi flyver med. En C130 fra RAF er netop ankommet, og vi får et kig indenfor og taler med piloterne, som ved synet af vores Beechcraft 1900D udbryder: ”That looks awefully cute chap, isn’t it difficult flying without HUD?” Jo tak, gør I bare nar…

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-16 The famous HUD…

I Tallil finder vi desuden vores rutes næstbedste morgenmad, som vi får serveret når fragten er aflastet. Skønt med bacon, æg, french toast og juice til en smuk solopgang!
Departure igen efter morgenmaden, og nu kan vi begynde at mærke trætheden; man undres hvorfor man egentlig skal være vågen nu, hvor det igen er dagslys og man på fuld mave egentlig bare har lyst til en god, lang morfar…

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-24 Sådan ser det ud, når RAF flyver flyvemaskine…

Efter spiral take-off sætter vi kurs mod Kuwait igen, og glædes ved at kunne tænde navlight, strobes og recognitionlights igen udenfor Iraks luftrum.

Vi lander i Kuwait klokken halv otte, og nu er humøret højt da det er ved at være godnat-tid for os. Vi bliver afhentet og kørt til vores hotel af en meget ustabil chauffør, der tilsyneladende holder af at teste vores nakkestyrke (om det er for at holde os vågne, eller fordi han er vildt glad for sine nye bremser er ikke helt til at sige!). Efter 10 anstrengende minutter ankommer vi, og ærgres endnu engang over at se en lukket Starbucks. Men det gør alt sammen ikke noget, for sengene på hotellet er så fabelagtige at man glemmer alle sorger, og drømmer sødt de næste 5-6 timer…

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-32 Amerikansk C130 Herc i Tallil.

Vi har pick-up fra hotellet igen klokken 2030, og vi er loadede med ny energi efter træningscenter, svømning, massage og middag. Og en kop kaffe fra Starbucks, – endelig, fristes man til at tænke. – Cargo af og ny cargo på, og så er vi på vej. En god medvind sørger for at vi sparer 10 minutter på cruise, men der er stadig tid til at nyde den fantastiske udsigt over den oplyste Golf kystlinje.

Ved ankomst til Bahrain skal vi først parkere ved DHL’s hovedlager for at få offloadet, og først derefter kan vi taxi’e hen til Formula 1 igen. Denne tur kommer i dag til at ta’ godt 25 minutter, da det tilsyneladende ikke er en lille turboprop der blot er på køretur, der kommer forrest i taxi-køen. Desuden skal vi vente på en Follow-Me, der ikke ved hvor F1 ligger henne. Ramadan-natte-kaos, i en ellers ok organiseret lufthavn. Nu står den på to timers afslapning i crewrummet, med kaffe, en blød kontorstol, og tidsfordriv på computeren.

0230: Departure mod Doha i Qatar. Denne smuttur tager lidt under en halv time. Vi ser byen allerede 40NM væk, og beder om en visual approach til RWY 16. Det er en utrolig flot approach, der tager os hen over city centre i 1500’. – Atter blot et kort aflastningsstop før vi tager af mod sidste ude station i dag: Al Udeid Air Force Base. Flyvetiden er på 10 minutter hvis vi flyver ILS’en, men i dag (med ingen trafik, godt vejr, og flinke controllers) klarer vi det på 5½ minut med en visual approach. Da vi taxi’er af banen mod vores apron, ser/hører vi en B1 Lancer (”the Bone”) tage af – med fuld efterbrænder.

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-40

B1 Lancer.

Det er et syn for guder, og en fantastisk lyd, der får vores lille maskine til at blive rystet godt igennem! På basen opererer de bl.a. også C17, C130, F15 samt F18, og har i alt pt. 10,000 tropper og 120 fly.

Al Udeid er en af de US Air Force baser (dog ejet af Qatari Armed Forces), der har spillet de vigtige strategiske roller under Golf krigene. Vi får en god snak med de tre mænd, der sidder i operations rummet. De er her alle for to år, og regner kun med at holde ferie to-tre gange. Ingen dans på roser, når man har kone og børn back home…

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-49 C17’er parkeret i Al Udeid

Da klokken nærmer sig 0500, og vi har fået nok røverhistorier fra the Yanks, småløber vi mod kantinen. Obligatorisk håndvask udenfor, og så er det ind til Paradis! Her er alt hvad et amerikansk kolesterol-hjerte begærer, og sikkert lidt oveni… Nu skal de jo passe på ikke at få for mange kalorier, så ved siden af pandekagerne med den dryppende sirup har de så venligt skrevet med mikroskopiske bogstaver at denne her er en ”OBS” på X-antal Kcal. Bare hvis man skulle komme i tvivl…

Da vi vender tilbage til ops-rummet er vores flyvemaskine blevet klargjort, og vi skal blot udfylde M&B- samt DG sedlerne.

En C17 lander foran os, og vi føler egentlig kun vi mangler at se F15’erne i action inden denne tur har været fuldkommen…

screen-shot-2016-09-22-at-21-30-57 C130 Hercules lander i Al Udeid.

screen-shot-2016-09-22-at-21-31-05Sea Hawk i Bahrain.

En halv time – udelukkende med radar vectors – senere lander vi ”hjemme” i Bahrain igen, og nu er vi da også ved at være lidt søvnige… Klokken nærmer sig de otte, og det er ved at være rasende varmt. Hurtigt kommer vi igennem terminalen, lidt langsommere igennem Duty Free, og endelig sidder vi i bilen på vej hjem i seng. I aften gentages succesen, men bagefter har jeg til gengæld fri i tre dage. – It’s a hard life…

Med venlig hilsen

Birgitte Johansen (BEA)

Screen Shot 2016-09-06 at 13.50.47

 

 

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top